OM/ABOUT

Vi elsker hunde - og specielt en golden Retriever!


OM

KENNEL GIDDYGOLD

For over 20 år siden faldt vores hjerter pladask for denne herlige race med det fantastiske temperament og det skønne udseende.

Vores goldenflok består i dag af 9 golden retrievere, som alle er en del af vores familie og lever i huset hos os. Med årene har vi både stået for hvalpetræning, lydighedstræning og markprøvetræning under Dansk Retriever Klub i vores region, men også udstilling har været en stor hobby for os, som vi stadig deltager i og som vi til tider har haft stor succes med. 

For os er en typisk golden Retriever en sund, smuk og kraftig hund med et dejligt roligt Golden temperament, som elsker børn, gåture og leg i haven og naturen.


Se den lille film og få et indtryk af, hvordan vores hjem ser ud og mød nogle af vores hunde.

Kennel Giddygold består af en flok golden retrievere og vores lille familie. Vi bor ca. 15 km syd for Aabenraa, og ca. 15 km fra grænsen  Her bor vi på en nedlagt landejendom med  vores hunde. Fritiden bruger vi på træning og udstilling, da vi finder det vigtigt, at en flot Golden også får den rigtige stimulering og opdragelse.

Hvalpene bliver født og vokser op i vores bolig, for at de netop skal blive præget så meget som muligt af os, blive vant til familiens skramlen med gryder, støvsugning og hvad der ellers foregår i familien, for at udruste dem bedst muligt til deres fremtid. "Hvalpen siddende i hjørnet", finder du ikke her hos os !.

VI opdrætter omkring 2-3 kuld hvalpe pr. år, og lægger stor vægt på at finde den rette familie til hver enkelt hvalp, som alle er små forskellige individer.


Vi bruger en del tid på at følge vores hvalpe i deres videre liv med deres nye familie og hjælpe til, hvor vi kan. Da vi selv har stor erfaring med træning, hjælper vi gerne med at løse eventuelle træningsproblemer, og vi hjælper også gerne med at finde træningspladser i hvalpenes kommende områder.


Når hvalpene er mellem 7-8 uger gamle, bliver der lavet en hvalpetest. På den måde finder vi hurtigt ud af, hvor dominant, og hvor i hierarkiet hver enkelt hvalp er, og dermed hvilken hvalp der passer til den enkelte familie.